Uge 41

Vi har i perioder problemer med at opdatere bloggen fra vores computere, men nu lykkedes det at komme igennem.
Hundene i den forløbne uge fået serveret Gourmix og tilskud af olie og urter.

De to gamle hunde Aiko og Zèphie har en del skavanker som de slås med.
Aiko får problemer, når han har fået "råt" i et par uger, så begynder han at klø og blive rød i ørene, han har forlidt eller mangler enzymer til at spalte proteinerne helt ned til aminosyre. Det er tredje gang vi sætter ham på urtekur, denne gang er vi helt nede på celleplan - efter planen kommer kuren til at varer 7 mdr. Heldigt for ham, så fungere han fint på Gourmix, men det var nu fint at kunne tåle både råt og til beredt mad.

Zèphie slås med sin spondylose, mange havde nok valg at aflive dyret, men vi har vurderet at hun har et godt liv uden permanente smerter. Hun holder sig ikke tilbage når de andre hunde invitere til sjov. Der hvor vi kan se hun har problemer er når hun har ligget og så rejser sig op, da er hun meget stiv og trækker noget på det ene bagben ( jeg plejer at sige at hun kører på tre cylinder). Zèphie har fået urter siden starten af året, til  at forbedre knoglecellerne, og homøopatisk medicin til at fjerne de syre tilvækster / forhærdtninger der har sat sig på ryghvirvlerne, og til at stramme bindevævet op med. Når man arbejder med knoglerne, HD og Spondylose så er det en lang proces, da celledelingen fungere meget langtsom i knoglerne.

Her i weekenden var vi en tur over på Harrild hede i det midtjydske, hvor der var sporing for blodhunde. Jeg havde den fornøjelse at skulle være dommer i åben klasse og i veteranklassen, så jeg fik gået adskillige km. på den jydske hede.
Sana skulle ud på junior spor for anden gang, ca. 1000m langt og 1½ time gammelt spor. Sporet var lagt så det første stykke gik samme sted som et af sporene fra åben klasse, men bare i modsat retning, desvære så var det Annamarie der var løber på sporet i åben klasse og mig der havde dømt det, så både Annamarie og jeg  havde gået på arealet en time før. Sana var fuldstændig rundt på gulvet, og synes at det var mere spændende at gå efter Annamarie´s spor. Men det er vilkårene, blodhunden skal kunne skille tingene af og søge efter den rigtige fært. Da panikken havde lagt sig, og Sana fik lov at snuse til smeleren ( en sur sok) igen, så gik resten af sporingen fint, et lidt bredt søg, men løberen blev fundet og markeret i fin stil. Sana fik bedømmelsen "tilfredstillende" og scorede de første point i juniorklassen.