fredag den 28. september 2012

Uge 39

Dagens Menu:
Hundene får serveret Gourmix morgen og aftenmix, tilsat forskellige urter, alt efter det daglige behov. F.eks. når Zèphie er plaget af spondylose, så får hun en blanding af urter som der går ind på celleplan og styrker alt hvad der har med knogler, sener, muskler og bindevæv. Hvis blodhunden har tendens til betændelse i øjnene, så får hun en urteblanding som der styrker immunforsvaret osv.

          Selv om hunde må "nøjes" med tørkost i øjeblikket, så er ædelysten i top. 

 Igen har vi haft en travl uge, i weekenden var jeg til undervisning i København, denne gang stod den på "klinisk og paraklinisk analyse, blodtypebestemmelse og analyse af konsekvenserne af vores forskellige blodtyper mhs. til ernæring og sygdomme. Mens jeg var i københavn, var det Annamarie der stod for fodringen af hundene og kaninerne, så hun havde også en travl weekend.
Vi har vagten på Oasen indtil onsdag formiddag, hvor vi bliver afløst, og har så delvis fri indtil fredag eftermiddag, jeg har dog kørslen om morgenen ud til heldagsskolen, og så er der også lidt mødeaktivitet.
Ellers bliver alt fritiden brugt på lektier, vi skal til eksamen i Anatomi / fysiologi på lørdag, så vi er i fuld gang med at repetere.
Hundene har der ikke været meget tid til, men de hygger sig alligevel.


Aiko og Sana er eksperter i magelighed.


tirsdag den 18. september 2012

Uge 38

Dagens menu: Hundene får i øjeblikket serveret Gourmix morgen og aftenmix tilsat urteblanding og olie.
Så er der igen lidt tid til at skrive lidt i bloggen. Vi har de sidste par uger haft meget travlt både på Oasen, men også med uddannelse.
Jeg er startet på Heilpraktikker uddannelsen, hvor jeg skal til fysiks undervisning i København et par weekender i løbet af en måned, resten af undervisningen foregår på computeren. Samtidig er vi igang med de sidste moduler i uddannelsen som homøopatisk rådgiver, afsluttes til november, og så har vi eksamen i Anatomi / fysiologi d. 29. september, så der er en del hjemmestudier. Jobbet på Oasen skal også passes.
Lørdag var vi på Helsam messe i vejle, hvor vi havde Josefine med - mor og far skulle i byen, så vi fik fornøjelsen af at passe Josefine.
Søndag morgen kørte vi til Kolding, hvor blodhunde klubben afholdt landssporing. Jeg skulle være dommer på åben klasse, og så skulle Sana for første gang ud at prøve kræfter med juniorspor - ca. 1200m. langt og 1½ time gammelt.
Sana fik lagt et spor i løvskov med tyk ufremkommelig underskov af brændenælder og brombær og væltede træer, grøfter og vandløb, og en del vind som der "stjal" færden.Så det var en hård omgang både for Sana og undertegnede. Sana gik noget af det bedste hun har præsteret, men terrænet var en tand for svært for hende, og flere gange undervejs "forsvandt " færden med vinden, og hun måtte arbejde vildt hård. Sporlæggeren måtte hjælpe et par gange, og det betød at vi måtte nøjes med karakteren "mangelfuld"
Der var fint fremmøde til landssporingen ved Kolding. Og så var der en ny sporhund med for første gang i år, en kun 12 uger gammel Blodhunde hvalp, hentet i Tyskland.           
Vi havde et rimeligt fremmøde til landssporingen 10 stk. hunde, det lyder ikke af meget, men når det drejer sig om blodhunde, så er det flot. 


søndag den 2. september 2012

uge 35

Dagens menu:
Mandag. Blandet fjerkræ
Tirsdag: lam incl. vom
Onsdag: Blandet fjerkræ ( vi er løbet tør for kallun)
Torsdag: kanin blandet med hakkede andevinger
Fredag: Fjerkræ blandet med fisk 
Lørdag: Kallun
Søndag: Oksemix 
Annamarie og jeg har haft vagten på Oasen det meste af ugen, lige afløst nogle timer mandag eftermiddag og aften, og var til seminar omkring behandling med "syngeskåle".
I løbet af ugen har jeg fået arbejdet lidt på kaninstalden, og søndag aften flyttede 11 kaniner ind i den nye "kanin ghetto".
Hundene har der ikke været så meget tid til i denne uge, her i weekenden flyttede de med over på Oasen, hvor de vil være til vi bliver afløst på onsdag.